Medicinsk Qigong styrker krop og sjæl

Medicinsk Qigong efter Biyun-metoden

- den helsebevarende metode 

"Qigong - det er dét, de træner i parkerne i Kina"
Qigong er en slags energi-gymnastik, hvor de fysiske bevægelser forenes med åndedræt og koncentration. Målet med bevægelserne er, at løsne blokeringer og få livsenergien til at flyde frit igen.

Qi er den livsenergi eller livskraft, der strømmer gennem kroppen

Gong er en metode eller teknik

Qigong er en metode til at arbejde med livsenergien på.

Medicinsk Qigong er en af grundpillerne indenfor kinesisk medicin, og bygger på samme medicinske og filosofiske tænkning som akupunktur; at livsenergien løber i meridianbaner gennem kroppen.
I modsætnig til akupunktur kræver Qigong ikke nogen terapeut til at opløse blokeringer i meridianerne og rette op på ubalancer. Ved hjælp af medicinsk Qigong behandler du dig selv. 

Øvelserne består af; afspænding, bevægelse, koncentration og naturlig vejrtræning.
Afspændingen beroligere og stimulerer modtagelighed i krop og sind.
Målrettede, enkle bevægelser stimulerer energistrømmen i kroppen, opløser blokeringer og spændinger, øger blodcirkulatioen og blødgør stive led. 
Visse typer koncentration fremmer kroppens helende processer, gør dig harmonisk og glad og hjælper dig til at slappe af. I følge kinesisk tænkning går krop og sjæl hånd i hånd. Konklusionen er, at hvis du forbedrer din psykiske tilstand, styrker du samtidig dit fysiske legeme - og omvendt. 

Dalai Lama blev en gang spurgt, hvad der overraskede ham mest ved menneskeheden:

"Mennesket selv. For det ofre sit helbred for at tjene penge. Derefter ofrer det pengene for at genvinde helbredet. Også er det så bekymret for sin fremtid, at det ikke nyder nutiden. 

Det resulterer i, at det hverken lever i nu'et eller i fremtiden. 

Mennesket lever som om det aldrig kommer til at dø, og så dør det, uden rigtig at have levet. 

Helbredseffekter 

Der er mange gode grunde til at træne medicinsk Qigong:

  • forbedre den almene helbredstilstand
  • forebygger og helbreder sygdomme
  • modvirker aldringsprocessen 
  • forbedre koncentration og indlæringsevne
  • modvirker stress og spændinger
  • styrker immunforsvaret
  • koordinerer og balancerer krop og psyke
  • fremmer kreativitet og psykisk velvære.
Blandt de sygdomme, hvor man kan registrere størst positiv virkning kan nævnes; asthma, hjerte-karsygdomme, hovedpine, højt og lavt blodtryk, neurologiske problemer, smerter i ryg, arme skuldre, nakke, hævelser og smerter i ben og fødder, svimmelhed, muskelsmerter mm. Immunforsvaret styrkes, hvilket blandt andet medfører, at man bliver mindre modtagelig overfor forskellige slags betændelsestilstande. 

Medicinsk Qigong har en god indvirkning på det psykiske velvære. Det er lettere at koncentrere sig, træningen modvirker uro, stress, angst og et alment velbefindende indfinder sig. 

En af fordelene ved at træne medicinsk Qigong efter Biyunmetoden fremfor andre beslægtede metoder er, at man arbejder med så langsomme og bløde bevægelser, at selv mennesker med kroniske smerter kan gennemføre dem. Man går så langt i bevægelsen som kroppen gør det muligt, og bruger koncentrationen (forestillingsevnen) til større helse. 


Helsehistorier

- opsamlet af Biyun Foreningen i Danmark

Marianne / kræftpatient gennem 22 år: 

"Kræftforeningen ”De Aktive ” har afholdt to kurser i medicinsk Qigong. Vores instruktør er bare helt fantastik. Hendes kunnen og åbenlyse glæde ved at lære fra sig er bare så opløftende. Vi føler alle, at hun med sin undervisning giver os en værdifuld gave. 

De to hold træner fælles en gang om måneden på foreningens kontor om vinteren og i naturen om sommeren. Vi bor jo i de mest vidunderlige og naturskønne omgivelser, så vi skal ikke længere end til min fold, som er omkranset af marker og skovbryn. Når det er begyndt at regne, så er vi gået ind i laden, og håbet på, at vi stod der, hvor svalerne ikke klattede. Men effekten er mærkbar for alle. Kræftpatienter plages af cancerrellateret træthed, som kan være umådelig invaliderende. Men Qigong giver os energi. Dertil kommer, at alle kan træne med - uanset sygdom eller senfølger. Personligt kan jeg bedst finde ud af at træne udendørs. Jeg har stået i regn og i blæst. Alligevel har det været godt, fordi jeg vokser sammen med elementerne, når jeg træner. For mig samles krop og det spirituelle – næsten i en form for tilbedelse. "


May- Britt / hjertepatient:

"For nylig fik jeg ikke trænet Qigong i en uge. På vej til weekend med Hjerteforeningen for voksne med medfødt hjertefejl, fortalte jeg, hvor god effekt jeg har fået af at træne Qigong og at jeg tidligere havde haft mange brystsmerter. Da vi skulle hjem, genoplevede jeg brystsmerterne og blev nu overrasket over, hvordan smerterne påvirker mig. Den oplevelse fik mig overbevist om, at Qigongen er årsagen til at jeg kan holde smerterne nede. Nu træner jeg mindst dobbelt så mange gange på en uge, som tidligere. Smerterne opstod efter en hjerteklap operation i 2004, hvor lægerne, ved et uheld, fik snittet min ene kranspulsåre. Efter jeg er startet på Qigong, har jeg stort set ikke brugt min spray, og jeg kan gå aftentur uden smerter. Jeg er lykkelig og har tænkt mig at oplyse om den gode effekt af Qigong ved næste kontrol på Riget."


Bøje/smerter i bevægeapparatet

"I omkring 2 år før jeg lærte Qigong, havde jeg døjet med forskellige fysiske skavanker.

Mit højre håndled og albueled fik jeg jævnligt behandlet. Først hos fysioterapeut og senere hos en anerkendt kiropraktor. Det gjorde også ondt i min højre skulder ved bestemte bevægelser, og især hele mit venstre ben var plaget af iskiassmerter. Smerterne i benet var tæt på at trække tårer de første timer af dagen. Jeg kunne passe mit arbejde, men min livskvalitet var dalende. Igennem forløbet var jeg i behandling hos helbreder, akupunktør, massør og med vacuumterapi. Noget lindrede smerterne lidt men kunne aldrig få bugt med dem.

Jeg har altid været et aktivt og kreativt menneske og har i mange år også været glad for at holde mig i form med fysisk træning. Derfor var det frustrerende at få besked på at holde mig i ro, til der var rettet op på ubalancerne.

Mit ellers gode humør var ved at være noget tynget af omstændighederne, som så småt begyndte at tære på stemningen og tolerancen i familien.

Så en morgen under en samtale med min chef (og søster) brød mine følelser ud og gjorde det klart for os begge, hvor berørt jeg egentlig var af situationen. Min søster, som selv i et stykke tid havde praktiseret og fundet glæden ved Qigong, mente at jeg var på randen af et sammenbrud. Hun havde sandsynligvis ret.

Hun rådede mig på det kærligste til at tage imod et weekendkursus.

Som jeg husker det, strakte kurset sig over syv timer en lørdag og syv timer følgende søndag. Den lørdag trænede vi meget Qigong, og det var både dejligt, interessant og livsbekræftende. Blandt andet det at opleve nye måder at se sig selv på og mærke noget af forbindelsen mellem krop og psyke.

Her må jeg nævne, at jeg så længe jeg kan huske har haft den natlige vane at sove med min venstre hånd og underarm bukket ind under hovedpuden. I de to år før Qigongkurset, havde jeg, grundet min skadede skulder, været nødt til at sove med armen strakt. Et par nætter før kurset havde jeg forsigtigt prøvet at genoptage min gammelkendte sovevane og var blevet belønnet med et ubehageligt jag gennem skulderen.

Da jeg vågnede den søndag morgen, hvor jeg skulle møde ind til Qigongkursets anden dag, opdagede jeg til min store undren, at min venstre hånd lå fint under puden, og at min skulder lod være at brokke sig det mindste. I det øjeblik besluttede jeg, at Qigong skulle være en vigtig del af mit liv fremover.

I min fritid maler jeg billeder, skriver sange, synger og spiller guitar. Før Qigong var det begrænset, hvor længe jeg kunne spille uden at belaste hånd og underarm. Nu kan jeg spille i timevis uden at være generet. På kurset og i de efterfølgende uger generede mit venstre ben mig noget, men efter ca. to måneder var smerterne ebbet helt ud. De andre skavanker blev hurtigt erstattet af en forrygende energi og en hold bar glæde over livet i almindelighed. Efter få måneders Qigong blev jeg så glad i låget over min fysiske energi, at jeg i en periode var oppe på at tage 300 push ups (15 til trods for at jeg hverken er bodybuilder eller særlig sporty.

Igennem årene med Qigong har jeg kun haft ganske få sygedage og har aldrig været mere syg, end at jeg kunne udføre træningen.

Jeg kender til skønheden i ukompliceret musik, véd at mange store sandheder ligger lige for og at løsninger kan være så enkle, at de kan være svære at få øje på, men jeg forundres stadig over den store virkning, Qigong har på hele min livsopfattelse og mit daglige virke. Blot det at stå stille i nogle minutter, udføre nogle enkle bevægelsesmønstre, visualisere og føle kontakten med naturen og trække livsenergi ind.

Følelsen af, at tiden stryger af sted og accelerer med alderen, er stadig til stede, men den daglige halve times meditative ro, hvor tiden ligesom står stille, og man bare er til, giver mig et overskud og sætter mit før så rastløse sind i et behageligt gear resten af dagen. Får mig til at mærke en ny tilfredshed og taknemmelighed over livet. Selv om jeg kan have meget travlt i perioder, mærker jeg klart den forskel, at jeg nemt undgår stress.

I det hele taget går alting bare nemmere for mig med Qigong. Tak for det."

Her står header scripts /kkusk